danskblankenglish
home
Kæmper for bedre software og integration mellem forskellige systemer
Har værktøjer, metoder og kompetencer til effektive udviklings- og integrationsprocesser
Udvikler software som understøtter din forretning
 

Meninger

Klip fra fagpressen blandet med egne meninger. Blandet gods, for vi har travlt med meget andet...

IT som stopklods og sugerør

 

Af Ove Leth-Sørensen, tidligere adm. direktør for Krak og andre it-afhængige virksomheder, nu partner i iHedge  

 

Netop nu er det højsæson for jagt på effektivisering og besparelser.  IT-systemerne er her en stærkt konserverende faktorer og en stor udfordring i tilpasnings- og forandringsprocesserne.

 

Det skyldes, at softwareplatformen for mange ledelser og andre uden for IT-afdelingen er usynlig og uforståelig selv om den reelt er motoren i virksomheden. Specielt ældre ledere har ofte forsømt at besøge og bidrage til orden i maskinrummet.

 

Men også for IT-folk er mange systemplatforme komplekse og vanskelige at overskue. Især små systemer er ofte ikke dokumenterede og forældreløse, fordi medarbejdere eller leverandører har forladt organisationen.

 

Så ét har mange virksomheder til fælles: Modstrøm og uvejr giver behov for kursændring og øget hastighed, men det er svært at tilpasse softwaren uden omfattende arkæologiske studier og puslespil som ikke bar' er leg.

 

Pas på sugerørene

 

Moderne softwareudvikling har dog lært af fortidens synder. - Forhåbentligt.

 

Frem for selv at udvikle har mange valgt standardsoftware. Det er basis for udviklingen af gigantleverandørerne Microsoft, IBM, SAP og Oracle.

 

For dem gælder det om at erobre softwareplatformen i den enkelte virksomhed. Mantraet er totale ERP-systemer som dækker alle virksomhedens behov. - Og som binder kunderne. Nye brikker skal jo passe i puslespillet.

 

Virksomheder deponerer ved valget af komplekse systemer ofte megen handlefrihed. Det bliver svært at vælge "best of breed" eller forhandle pris og betingelser. - Du risikerer beton i dine systemer og dermed i evnen til at tilpasse dig et barsk og krævende marked på trods af sælgernes slagord om agilitet og serviceorientering.

 

Mange virksomheder har yderligere mistet kompetence på IT-området ved outsourcing. Der kan være gode grunde til at købe ude, men udfordringerne fra markedet netop nu viser vigtigheden af IT-kompetence og en fleksibel løsning, for hvordan skal man kunne flytte sig med hjernen transplanteret og fødderne støbt fast i beton?

 

________________________________________________________________________________

 

Cloud services

 

Af: Karsten Fogh Ho-Lang, teknologidirektør i NNIT i Computerworld 13.3.09

 

...de fleste vil have brug for at få etableret sammenhæng mellem services fra forskellige udbydere og ikke mindst til deres eksisterende it-løsninger.

 

Det bliver systemintegratorens rolle fremover, på samme måde som det altid har været, at binde teknologi fra forskellige leverandører sammen til løsninger, der giver mening for kunderne og dermed at fungere som filter og single point af contact til de valgte cloud services....

 

 

Baggrund

  • Som softwareudviklere har vi ærgret os nok over dumme løsninger!

Mission

Opgaver

  • Projektledelse, udvikling, integration og uddannelse

Områder

  • Økonomistyring, ordrehåndtering, produktion, logistik, service, markedsføring, salg, HR, business intelligence, finans - og andre forretningsområder, hvor der er behov for effektiv software

Principper

  • Fleksibelt og ægte SOA

Metoder

  • SCRUM, RUP og effektive agile processer i tæt fleksibelt samspil

Forretningsmodel

  • Projekt- eller time-/materialebetaling